MTB-teknik for begyndere – fem øvelser der gør dig bedre

Begynd et sted, hvor der er plads

Man bliver sjældent bedre til at bremse af at øve det første gang på vej ned mod et træ. Find en åben, jævn plads eller en bred sti, hvor du ikke er i vejen for andre. Der skal være god plads til at stoppe, vende og prøve igen.

Kontrollér bremser, styr og hjul, før du går i gang. Hjelm og sko med ordentligt greb på pedalerne er en selvfølge. Sadlen skal heller ikke stå i vejen, når du rejser dig fra den. Begynd i lav fart. Når bevægelsen føles rolig og naturlig, kan tempoet komme lidt op.

De fem øvelser nedenfor kan laves hver for sig. Der er ingen grund til at tage dem alle på samme dag, hvis en af dem trænger til lidt ekstra tid.

1. Find balancen over cyklen

På ujævn skovbund er det en fordel at kunne stå op på pedalerne, uden at kroppen bliver stiv. Knæ og albuer fungerer som en slags ekstra affjedring og lader hjulene følge terrænet.

Prøv på en lige, fast strækning: Rul langsomt afsted, rejs dig lidt fra sadlen, og lad pedalerne stå omtrent vandret. Hold let bøjede knæ og albuer, og kig et stykke frem ad stien. Vægten skal først og fremmest hvile på fødderne, ikke i hænderne.

Det føles måske unaturligt de første par gange. Især hvis man er vant til at sidde tungt i sadlen og holde godt fast i styret. Prøv at løsne grebet lidt. Skuldrene falder ned, og cyklen bliver lettere at bevæge under kroppen.

Når du er tryg ved stillingen, kan du lade hjulene rulle over en helt lille ujævnhed. Hvis bumpet sender hele overkroppen i vejret, er du sandsynligvis for stiv i arme og ben. Sænk farten, og prøv igen.

2. Brems blødt, før du får brug for det

Den bedste opbremsning er ofte den, man får gjort i god tid. På MTB skifter grebet med underlaget, og en bremse, der føles helt uproblematisk på fast grus, kan få et hjul til at skride på løs jord.

Find et punkt på en lige strækning, for eksempel en lille gren ved siden af stien. Kør langsomt frem mod punktet, og brug begge bremser gradvist, så du stopper inden det. Gentag et par gange. Mærk, hvordan cyklen reagerer, når du lægger lidt mere eller mindre tryk på grebene. Tjek først, hvilket greb der styrer hvilken bremse; det er ikke ens på alle cykler.

Hvis et hjul begynder at låse, er grebet kommet for hurtigt eller for hårdt. Målet er en rolig, kontrolleret nedbremsning, hvor dækkene bliver ved med at rulle og have fat. Når det fungerer, kan du prøve samme øvelse på en anden sikker, jævn overflade.

Den vane er især rar at have med ind i svingene: Tag det meste af farten af, mens cyklen stadig kører nogenlunde ligeud.

3. Kig derhen, hvor svinget fortsætter

Det lyder banalt, men blikket styrer overraskende meget. Kigger man stift på den rod, man vil undgå, er der en god chance for, at man ender lige ved den. Et blik længere frem giver både bedre tid og en mere rolig linje.

To jakker eller andre bløde markeringer med god afstand kan gøre det ud for et sving på en åben plads. Kør en stor bue omkring dem. Sæt farten ned før buen, drej hovedet let mod udgangen, og lad cyklen følge efter. Prøv fra begge sider.

Kommer du for hurtigt ind, bliver svinget let en kamp med styret og bremserne. Gør buen større i stedet for at presse den igennem. Først når svinget flyder naturligt, kan du mindske afstanden mellem markeringerne.

Hold også øje med pedalerne. I et fladt sving kan en pedal, der hænger langt nede på indersiden, ramme jorden. Med pedalerne omtrent vandret er der som regel mere plads, mens du ruller gennem svinget.

4. Lad gear og kropsstilling hjælpe på bakkerne

På en lille stigning er det sjældent nødvendigt at trampe hårdere og hårdere. Det er ofte bedre at vælge et lettere gear i god tid og holde et jævnt tråd. Hvis baghjulet begynder at spinne, eller forhjulet bliver meget let, hjælper det ikke nødvendigvis at give flere kræfter.

Prøv på en kort og let bakke. Skift gear inden stigningen, hold pedalerne i gang, og find en stilling, hvor cyklen stadig har greb. Kan du ikke komme op med ro og kontrol, så stå af og træk. Du kan altid prøve igen på en lettere bakke.

Nedad er opgaven en anden. Her er det rart at stå let på pedalerne, lade arme og ben være bevægelige og se godt frem. Hold farten så lav, at du kan stoppe, hvis der dukker noget op. Du skal ikke læne dig så langt bagud, at armene bliver helt strakte, og du mister kontrollen med forhjulet.

En ukendt nedkørsel må gerne undersøges til fods først. Det er både hurtigere og sjovere end at bruge resten af dagen på en tur, man ikke havde lyst til at tage.

5. Find en rolig linje mellem rødderne

Når der kommer rødder og sten på stien, er det fristende at kigge på hver enkelt forhindring. Men cyklen bliver nemmere at styre, hvis man ser lidt længere frem og finder en sammenhængende vej gennem passagen.

Stå af ved en lille, overskuelig sektion på et lovligt spor. Se, hvor hjulene kan rulle uden alt for skarpe retningsskift. Kig efter fast underlag, og læg mærke til, om der er rødder, som krydser stien på skrå. Prøv først at køre, når det ser overkommeligt ud. Ellers er det helt fint at trække cyklen igennem.

På tørre rødder kan der være godt med greb. De samme rødder kan føles som sæbe efter regn. Undgå pludselige opbremsninger og skarpe styrebevægelser på det glatte. Og brug kun eksisterende, tilladte alternativer, hvis du vil uden om en svær passage – ikke en ny sti gennem skovbunden.

Når noget bliver ved med at drille

Hvis du mister balancen i det samme sving flere gange, er løsningen sjældent at tage det med mere fart. Gå lidt tilbage, gør svinget større, eller prøv bevægelsen på en jævnere overflade. Det samme gælder bremsning og rødder.

Det hjælper også at vælge én ting ad gangen. Måske skal du kigge længere frem. Måske bremser du for sent, eller holder for hårdt om styret. Hvis du prøver at ændre alt på én gang, er det svært at mærke, hvad der virkede.

En erfaren makker eller instruktør kan ofte se noget, man ikke selv lægger mærke til. Især når man skal videre til stejlere eller mere tekniske passager.

Et kvarter, der gør en forskel

Har du 15 minutter inden en almindelig tur, kan du bruge dem på en lille øverunde. Fem minutter på balance og at stå op på pedalerne, fem minutter på gradvis bremsning og fem minutter på store, rolige sving er allerede en god session.

Næste gang kan du bytte en af øvelserne ud med lette bakker eller linjevalg på en overskuelig passage. Du behøver ikke gennemføre et helt program hver gang. Gentag hellere den bevægelse, der stadig føles usikker, til den sidder mere naturligt.

Der er ikke noget særligt at vinde ved at køre øvelserne hurtigere end nødvendigt. Det gode tegn er, at du har mere overskud til at se frem og vælge din linje.

Tag teknikken med ud på sporet

Et kort, overskueligt spor er et godt næste skridt. Grønne og nogle lette blå ruter kan være oplagte, men læs beskrivelsen, før du vælger – farven fortæller ikke alt om rødder, sving og stigninger.

Se gerne Dit første MTB-spor og MTB-sværhedsgrader, eller find en rute på MTBspor-kortet. Det er helt normalt at stoppe og kigge på en passage, før man kører den. Og et godt sted at stå af er også en del af god teknik.