En sti er ikke nødvendigvis et cykelspor
Det kan være svært at se forskel. Nogle skovstier er brede og faste, andre er smalle, men tydeligt brugte. Og så er der de små spor gennem skovbunden, som næsten ser mere spændende ud end den rute, man havde planlagt.
Som hovedregel må man cykle på skovens veje og stier, der er anlagt og fremtræder egnede til almindelig cykling. Det gælder også på en mountainbike. At man kan komme igennem en passage på brede dæk, betyder derimod ikke, at det er tilladt at cykle der.
Dyreveksler, skrænter og tilfældige hjulspor gennem skovbunden er ikke frie ruter. Det samme gælder en genvej hen over skovbunden mellem to etablerede stier. Stendiger, gravhøje og andre fortidsminder skal man selvfølgelig også holde sig fra.
De smalle MTB-spor, der snor sig mellem træerne, kan være helt lovlige – men så er det typisk, fordi skovejeren har givet en særlig tilladelse til netop den rute.
Offentlig og privat skov er ikke helt det samme
I offentligt ejede skove er der som udgangspunkt adgang hele døgnet på de veje og stier, hvor cykling er tilladt. I private skove gælder den almindelige adgang fra klokken 6 om morgenen til solnedgang. Der kan være særlige aftaler og tilladelser, som ændrer det for et bestemt spor.
Uanset ejerskab kan dele af skoven være lukket midlertidigt. Skovarbejde, jagt eller et farligt træ tæt på stien er gode grunde til at ændre planen. Står der et skilt, eller er ruten spærret af, er det situationen i skoven, der gælder – ikke den tur, man havde tegnet hjemmefra.
Det er også værd at være opmærksom på, at et afmærket MTB-spor ikke giver fri adgang til alt omkring det. Tilladelsen gælder den rute, der er lavet aftale om.
Et GPX-spor er en hjælp, ikke en tilladelse
En GPX-fil gør det nemt at finde rundt. Den fortæller bare ikke, om ruten stadig er åben, eller om alle dens passager er lovlige at cykle på. Filer kan være gamle, og en forbindelse mellem to spor kan være tegnet gennem et område, hvor cykling ikke er tilladt.
Hvis GPS'en viser én vej og skiltningen en anden, følger man skiltningen. Det gælder også, når en rute er omlagt. Er der ikke nogen tydelig tilladelse til en tvivlsom passage, er det bedre at blive på den almindelige sti.
Er du usikker på, hvad du ser på kortet, kan du læse mere om GPX på mountainbike og om kort og skiltning i skoven.
Når man møder andre i skoven
På en stille tur kan det føles, som om man har hele skoven for sig selv. Så kommer der en familie rundt om næste sving, en løber med høretelefoner eller en hund i snor. Det er her, det er rart at have lidt fart i reserve.
På fælles stier fungerer det som regel fint at sætte tempoet ned tidligt, give god plads og gøre opmærksom på sig selv i en venlig tone. En gående har ikke nødvendigvis hørt cyklen, selvom man selv synes, at den larmer rigeligt over rødderne.
På afmærkede MTB-spor skal man også holde øje med retningspile og lokale anvisninger. Et blindt sving bliver ikke mere overskueligt af, at man kender sporet godt. Og en stejl nedkørsel giver ikke automatisk retten til at komme først, hvis der står andre på stien.
Våde spor, vandpytter og de små genveje
De danske skove kan blive temmelig bløde efter en uge med regn. Et aftryk i mudderet er sjældent noget særligt, men mange hjul gennem samme våde passage kan hurtigt gøre den dybere og bredere. Især hvis alle begynder at køre uden om vandpytten.
De afmærkede spor bliver mange steder holdt ved lige af lokale frivillige og sporlaug. Nye genveje, hårde opbremsninger med låst hjul og kørsel i bløde kanter gør deres arbejde sværere. Er en passage så våd, at man ikke kan komme igennem uden at slide unødigt på den, er en anden rute et bedre valg.
Nogle dage er skovvejene simpelthen det bedste sted at få en tur. Det er ikke helt det samme som et teknisk spor, men skoven er der stadig.
Når noget ikke ser ud som forventet
En rute i en app kan ende foran en afspærring. Så er turen nødt til at ændre sig: Følg en skiltet omkørsel, hvis der er en, eller vend om. Det samme gælder, hvis en bro er beskadiget eller en passage ser usikker ud. En hurtig genvej gennem skovbunden er ikke løsningen.
Er stien ukendt og uden afmærkning, er det værd at undersøge, om den faktisk må bruges af cyklister, før man følger den. Og planlægger man en aftentur i privat skov, skal man have styr på adgangstiden eller en eventuel særlig tilladelse til sporet.
Det lyder måske som mange hensyn, men på en etableret, velafmærket MTB-rute er det meste heldigvis ligetil.
Find et spor og kom afsted
Den nemmeste begyndelse er at vælge et etableret MTB-spor med en tydelig start og en beskrivelse af ruten. På MTBspor-kortet kan du finde steder at køre rundt om i landet. Hvis du er usikker på niveauet, er der også hjælp i guiden til at vælge det rigtige MTB-spor.
Tjek den aktuelle skiltning, når du kommer frem. Så er det bare at komme ud i skoven.
Find et sted at køre
Se de afmærkede MTB-spor på kortet.